I over 25 år, har jeg lavet mad til private fester, så som fødselsdage, bryllupper, barnedåb, konfirmationer, svendegilder, men jeg er ligeledes blevet hyret af virksomheder til at sørge for deres arrangementer som fx, julefrokost, sommerfester, firmafester eller personalemøder, så der er mange muligheder der også. Der er også en del interesse for det jeg kalder “intimmiddage” altså en luxusmiddag for 2 eller 4, hvis fx man vil fejre årsdag med konen, manden, kæresten, kortklubben eller et vennepar som man holder af. Så sker der det, at vi sammensætter en menu efter jeres ønske, og så får i jeres egen private kok og tjener hjemme hos jer selv, til at kræse om jer, lyder det ikke lækkert? 

 

Der er masser af steder hvor man kan bestille mad udefra. Nogle steder er bedre end andre, men der er rigtig mange gange, hvor jeg har hørt om skuffede kunder, som klager over kold mad, manglende retter, eller tilfælde hvor man selv skal brune kartoflerne, eller selv varme sovsen osv. Der er firmaer som leverer mad, der leverer maden i thermokasser helt eller delvist færdig tilberedt. Det er klart at mad som står og venter på jer, ikke vil være af samme kvalitet som når det er jer der venter på maden. Det skal forstås på den måde, at når jeg bliver hyret til at lave mad til en fest, så tilbereder jeg maden PÅ STEDET, dvs i de lokaler i skal holde festen i. På den måde er maden HELT frisk og bliver ikke leveret i kasser der har været ude og køre først og vigtigst af alt, så mangler der ikke noget. Ligeledes er jeg til stede i køkkenet fra start til slut, og det giver jer og jeres gæster mulighed for at tale med kokken, hvis der skulle være behov for- eller lyst til det.

Jeg laver fulde entrepriser, dvs at jeg kan tilbyde at stå for alt lige fra borddækning til afrydning efter natmaden. Jeg har et hold af piger som har stor erfaring som tjenere og har været med mig i mange år. Ud over det, laver jeg også fx bryllupskager, eller brød til buffeten, da jeg jo også er uddannet Konditor og Bager, det betyder rent praktisk, at hvis jeg skal lave mad til jeres bryllup, så skal jeg ikke ud og hente tilbud på en bryllupskage hos en konditor, som så bliver et fordyrende mellemled for jer, da jeg laver den selv.

Det er FULDSTÆNDIG GRATIS og ganske uforpligtende, at ringe eller skrive til mig. Så kan vi aftale et møde, hvor I kommer med ønsker og krav, så regner jeg et tilbud ud til jer, som I så kan acceptere eller afslå. Der brændes ingen broer mellem os, hvis I afslår. Jeg vil dog sige, at gennem de mange år som jeg har lavet selskaber, er der ganske få som har afslået mine tilbud, for jeg garanterer at kvalitet og pris går hånd i hånd.