• 125 gr. mandelmel affedtet
  • 50 gr. sukrin
  • 50 gr. sukrin gold
  • 1 tsk. vanilleekstrakt
  • 100 gr. smør
  • 3 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 20 gr. grofthakkede mandler med skind

Disse herlige Italiensk inspirerede mandelkager, Biscotti, er en supersnack. De passer perfekt til den søde tand, til madkassen, foran fjernsynet, i bilen ja hvor end du synes.

Jeg lærte at lave Biscotti da jeg gik på konditorfagskolen tilbage i midt 80érne. Der var det et forholdvist nyt fænomen i Danmark. UUhhh bagværk fra Italien??? næ nej det kan man da ikke. Men jeg skal da love for at Italiensk bagværk fik gjort sit indtog i Danmark, og har iøvrigt bidt sig godt fast i den danske folkesjæl. Hvem elsker ikke Ciabattabrød, Pizza, Tiramisu, Gelato osv osv.

Jeg har den dybeste respekt for Italien og de Italienske traditioner. Denne version af den Italienske Biscotti, er en LCHF version, altså med stor set ingen kulhydrater i. Jeg har bakset frem og tilbage med opskriften og synes nu, at jeg kan komme med et hæderligt bud på et sukkerfrit alternativ, til den Italienske klassikker.

Denne opskrift er ydermere en slags grundopskrift, dvs I kan arbejde videre med den og forsøge tilsætte alt muligt spændende (se flere forslag i videoen).

Der er vigtige elementer i fremstillingen af denne Biscotti, de er; alle ingredienser skal være temperede (blødt smør, 10-12 grader æg), dernæst er de hakkede mandler vigtige da de giver biscottien smag, tekstur, knas og spødhed. Husk at sigte både mel og bagepulver. Tilsidst er det vigtigt at opbevare kagerne i en lufttæt beholder så de ikke bliver alt for bløde. Lad dem køle HELT af før du pakker dem.

Jeg håber I får stor fornøjelse af Biscotti fra Kims Gryde.

Fremgangsmåde:

  • Kør sukrin og smør godt sammen og tilsæt vanilleekstrakt.
  • Kør derefter æg i 1 ad gangen, tilsæt mandelmel og bagepulver og tilsidst de hakkede mandler.
  • Rul 2 pølser af dejen og pensl dem med æggehvider med lidt vand i. Tryk dem let, så de bliver ovale.
  • Bag dem ved 170 grader varmluft i ca 13 minutter. Lad dem køle lidt ned. Skær dem derefter i skiver af ca. 1 cm. pr. stk. og læg dem ned på skærefladen, på en bageplade og bag dem yderligere i 6-7 minutter ved 160 grader varmluft.
  • Lad Biscottierne køle ned og pak dem i en lufttæt kagedåse.

Dette indlæg indeholder sponserede links