• 300 gr. hvidkål
  • ½ liter vand
  • 100 gr. smør
  • 2 dl. piskefløde
  • 1 spsk grøntsagsfond
  • salt, peber,
  • evt 5 dråber tabasco

Denne fantastiske vinterspise, er noget af det mest danske traditionelle jeg kender. Det er så lækkert og så nemt at lave, for ikke at tale om billig mad der bare mætter.

Da jeg var barn, lavede min mormor tit stuvede hvidkål. Det var hun bare go til, men dengang tænkte man ikke på Low Carb og stivelse osv osv. Så den fik fuld pedal med opbagt sovs med masser af mælk.

Denne version i Kims Gryde er LCHF, men kan sagtens spises af alle andre også. Jeg synes selv, at det er den lækreste stuvede hvidkål jeg nogensinde har smagt (undskyld mormor). Jeg er bare nødt til at sige, at den er så lækker så man ikke kan stoppe med at fylde i munden. Så pas på 🙂

Jeg vil endda vove den påstand, at børnene vil blive vilde med denne ret.